Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Løgn og jordbær


Beskrivelse


Kan man lyve sig til en veninde? Lilja ønsker sig inderligt en veninde, som alle andre i klassen. En veninde, man kan dele hemmeligheder med og måske også sine oplevelser i morfars have. Fra 8 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2023

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 3. feb. 2023

Kan man lyve sig til en veninde? Lilja ønsker sig inderligt en veninde, som alle andre i klassen. En veninde, man kan dele hemmeligheder med og måske også sine oplevelser i morfars have. Fra 8 år.

Lilja elsker at være i morfars have efter skole. Der er blomster og jordbær, friske gulerødder og ikke mindst pindsvinet Pia og hendes veninde. Lilja gad godt dele alle sine oplevelser med Naima fra klassen. Lilja fortæller om haven og forsøger at lokke Naima med hjem i morfars have efter skole. Men Naima har aftaler med de andre piger i klassen. De skal danse og optage videoer. Fordi Lilja så gerne vil have Naima med hjem, stikker hun en løgn, som får Naima til at følge med. De hygger sig, men løgnen bliver selvfølgelig opdaget, og Naima bliver skuffet og sur. De bliver dog veninder efter nogle dage, men Lilja lærer af morfar, at sandheden kan give venner, og at løgnen kan gøre dig ensom. Bogen er i serien "Læseklub. Blå". Omslaget viser de to piger omgivet af haveblomster.

Historien er velskrevet og et fint bidrag til problematikken om brændende at ønske sig en ven. Det er et emne, alle børn kender til og kan spejle sig i. Teksten er let at læse, lix 12, og understøttes og udvides af farvede og udtryksfulde illustrationer.

Læs fx også Ruth-Viola går til sport.