Bøger / faglitteratur / bibliografier

Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet : viden, cases, teorier


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Beskrivelse: Der har det seneste par år været meget fokus på landdistrikterne - såvel deres udviklingspotentiale som -problemer. Den øgede opmærksomhed fra politikere, borgere, journalister og andre interessenter kræver en let tilgængelig viden, som kan kvalificere debatten yderligere. Formålet med Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet er netop at formidle relevant viden om livsvilkårene i de danske landdistrikter. Bogen rummer 23 letlæste, populærvidenskabelige og velillustrerede kapitler, der belyser nogle af de vigtigste emner inden for forskningen og den aktuelle debat. Emnerne indbefatter den økonomiske udvikling, national og kommunal landdistriktspolitik, støtteprogrammer, børns vilkår, mediebilledet af landdistrikterne, fysisk planlægning, de nye tilflyttere, muligheder for øget bosætning, landboturisme, erhvervsudvikling, skolelukninger, biblioteker og kirkeliv.

Indhold

Politik, økonomi & sociale forhold (Niels Otto Haldrup: Udkantseuropa. Peter Sandholt Jensen: Den ækonomiske udvikling i danske ydreområder 1986-2010. Erhvervsstrukturen og udviklingen i udkantsområderne, 2000-2008 / af Sanne Schroll og Villy Søgaard. Carsten Kronborg Bak: Socialt udsatte børns fattigdom og afsavn i Udkantsdanmark). Erhvervsudvikling (Det er en tænketank, ikke en pengetank : om LEADER og forskningens øjne herpå / af Annette Aagaard Thuesen, Maria-Louise Lindgaard Galamba og Kasper Aalling Teilmann. Hanne Wittorff Tanvig: Nyt brug af land - nye landbrugere. Niels Christian Nielsen: Landboturisme - hvad er det? Tove Brink: Netværkssamarbejdende SMV'ere : hvordan påvirker de livet på landet? Johs. Nørregaard Frandsen: Bevarende erhvervsudvikling i landdistrikterne?). Fysisk planlægning (Et billede på landdistrikterne? : et essay om repræsentation / af Chris Kjeldsen og Bo Allesøe Christensen. Lokalt forankrede og samarbejdsdrevne landskabsstrategier : både mål og middel for lokal landdistriktsudvikling / af Jørgen Primdahl, Lone Kristensen og Kamilla Hansen Møller. Fremtidens boligbyggeri i landzonen / af Jan Kloster Staunstrup og Jørgen Møller. Sognekort, radikal kartografi og borgerinddragelse version 2.0 / af Niels Chr. Nielsen og Thomas Theis Nielsen). Offentlig service (Gunnar Lind Haase Svendsen: Skolelukninger på landet : hvor, hvor mange og hvilke konsekvenser? Dorthe Salling Kromann: Bibliotekets betydning i landdistrikterne. Personbefordring i landdistrikterne : en udfordring, der kræver nytænkning / af Jørgen Møller og Niels Agerholm. Malene Brandt Winther: Partnerskaber : vækstfremmere eller skalkeskjul? Merethe Jørgensen: Folkekirkens fremtid i landsognene : afvikling eller udvikling?). Tilflyttere og bosætning (Jens Fyhn Lykke Sørensen: Potentiale for migration fra by til land : ønsker byboere at bo på landet? Helle Nørgaard: Tilflyttere til ydreområder : flyttemotiver, sociale relationer og hjemfølelse. Louise Glerup Aner: Den grænseløse by : når københavnere flytter på landet. Annette Aagaard Thuesen: Luft omkring dig : om tilflytningen og institutionel kapacitet i fem danske landsogne)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2013

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 25. jan. 2013

Det tales og skrives utrolig meget om landområderne i massemedierne i disse år, ligesom de optræder på film og i litteraturen som baggrund og aktiv medspiller.

Netop den negative omtale, emnet har påkaldt sig, har overskygget de positive aspekter som vilje til overlevelse og sammenhold i mange småbyer, som også er karakteristisk for landområderne. Indledningen behandler netop italesættelsen af mediernes negative holdning til landområderne. Men så ses der fremad på de elementer, hvor man aktivt kan gøre en indsats for at fremme landområderne og gøre dem til attraktive levesteder. I 1. afsnit behandles politiske, økonomiske og sociale forhold som fx erhvervsstrukturen, men også socialt udsatte familier. 2. afsnit drejer sig om erhvervsudviklingen, arbejdet i tænketanke om emnet, landboturisme og opfindsomhed inden for nicheproduktioner. Den fysiske planlægning handler 3. afsnit om. Her er bl.a. et sjovt kapitel om kartografi som medskaber af lokal identitet. Afsnit 4 handler om offentlig service som skoler, biblioteker, offentlig transport og folkekirken. Endelig ser afsnit 5 på tilflyttere og bosætning. Hvad kan få flere til at flytte til landdistrikterne, og hvad sker der med lokalsamfundene, når byboere flytter til? Der er noter og referencer. Der ligger et omfattende arbejde til grund for bogen.

Erland Porsmose behandlede også emnet i Danske landsbyer, 2008.

For interesserede er bogen en inspirationskilde til berigelse af områderne. Samtidig aflives fastgroede myter.



Informationer og udgaver