Forrige udgave 1958. Som i Kræmmerens søn (73.39.93) er problemet atter hovedpersonens herkomst; en tak mere indviklet, så jeg beder om overbærenhed m. h. t. udredningen. Dennegang drejer det sig om en lille baggårdsunge, der har fattet stor kærlighed til landet. Da han kommer hjem fra en herlig sommerferie, er hans mor stukket af med en anden mand. I løbet af no time får han lært landvæsen og ender med - som forvalter - at skulle sætte skik på en større gårds folkehold, hertil kommer jo selvfølgelig den obligate forelskelse i datteren, som han jo ikke er fin nok til. Hans »mor« opsøger ham og sætter ham ind i forholdene: han er søn af en fin fabrikant og en yndig lille syerske, der er død. Det må han jo også finde ud af, uden at hans (pleje)mors optræden som mellemled røbes. Det går spillemig osse vildt til, indtil den - på bunden så gode -fabrikant gi'r sig og lægger navn til dette unikum af en søn, der så kan få sin godsejerdatter. - Det er meget værre end det lyder, kan jeggarantere for; men vi skal vel også tvinges til at indlemme dette dødkedelige forfatterskab - om ikke i andet, så i den del af bogbestanden, der betragtes som at være »god nok« til plejehjem o. 1.