Bøger / faglitteratur / meditationer

Livets håndbog : en filosofisk brugsbog til din hverdag


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2003

af

af

Claus Bundgaard

d. 18. sep. 2003

Bag den noget prætentiøse titel gemmer sig 10 kapitler med fokus på hvert sit aspekt af livets grundvilkår set i et nyreligiøst perspektiv. Ryggraden i bogen er en kanalisering, som forfatteren modtog i 1993, hvor tre kosmiske individer giver deres belæring om, hvorledes mennesket bør forholde sig til bløde værdier som tillid, kærlighed, ærlighed m.m. Den kanaliserede tekst efterfølges af forslag til en meditation over emnet, forfatterens uddybning af teksten samt hendes bud på, hvordan man integrerer den nyvundne indsigt i sin hverdag. Bogen, der ifølge forfatteren er en væsentlig udvidet og nyredigeret udgave af hendes bog med samme titel fra 1996 (ikke set af lektøren), henvender sig til læsere, der ikke har problemer med new age terminologi og tankegods, og som er interesserede i at arbejde med sig selv ud fra forfatterens letforståelige, men omfattende anvisninger.