Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Line bliver mobbet


Beskrivelse


Line starter i 4. klasse i en ny skole. Det er ikke let, da to piger mobber hende konstant, både verbalt og via sms.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2004

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 18. nov. 2004

Line skal starte i fjerde klasse i en skole i en helt anden by, da mor og hendes nye mand har fået arbejde der. Hun glæder sig ikke, og mor følger hende i skole den første dag. I skolen taler nogle af pigerne om mobiltelefoner, og Line opgiver sit nummer til dem. To af pigerne mobber hende, både verbalt og pr. sms. Det hele bliver dog for meget for Line, da hendes skoletaske en dag bliver kastet i en affaldsspand. Hun beslutter sig for at skulke og tager ud i et gammelt hus, der ser ud til at være forladt. Her er hun det meste af dagen, indtil ejeren dukker op. Det er en ældre mand, der taler med hende og får hende til at ringe hjem. Da de voksne er kommet sig over forskrækkelsen, taler mor med Lines lærer, der næste dag tager emnet mobning op i klassen. Line får en undskyldning af sine to plageånder, og alt ender positivt. Det er en helt aktuel problematik med følelserne omkring skoleskift og den elektroniske mobning, som mange børn vil kunne nikke genkendende til. Bogen kan selvlæses fra 3.-4. klassetrin (ca. 10 år) og kan dels anvendes til selvstændig læsning og dels som udgangspunkt for en samtale om mobning. Den farvelagte forside anslår indholdet udmærket.