Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Lillebuk og bøllerne


Beskrivelse


Lillebuk glæder sig til at starte i skole, men hver dag bliver han drillet af nogle store bøller, så han til sidst hverken kan sove eller lide at gå i skole. Heldigvis kan fantasivennen, Ulrik, hjælpe ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2016

af

af

Louise Urban Andersen

d. 12. aug. 2016

Om at blive mobbet og genvinde selvtillid. Egner sig til oplæsning for de 3-6-årige.

Lillebuk er spændt på at skulle starte i skole. Han er nervøs, for han kender ikke nogen, men finder hurtigt ud af, at alle de andre i klassen også har det ligesom ham. Da han skal gå hjem fra skole, er der nogle store bøller, der råber ad ham og driller. Det gentager sig hver dag, indtil Lillebuk er så bange, at han hverken kan sove eller glæder sig til at gå i skole. Heldigvis har han ulven Ulrik, der er hans fantasiven. Ulrik lover ham, at han vil gå med ham i skole, så de store bøller kan lære at lade være med at drille. Lillebuk og Ulrik følges i skole, og rigtig nok er Lillebuk slet ikke bange for de store bøller længere.

En rigtig sød og enkel billedbog, der viser, hvor stærkt mobning kan påvirke et barn. Bogen indeholder også en god løsning, nemlig at stole på sig selv og ikke lade sig gå på at mobningen. Illustrationerne er dejligt luftige og fylder det meste af siderne, mens teksten kun udgør nogle enkelte linjer.

Der findes en del andre bøger om mobning og skolestart for målgruppen, blandt andet Den grimme ælling og mig - første skoledag, der dog har mere fokus på det at være anderledes.