Bøger / skønlitteratur til børn

Lille Mus på fisketur


Beskrivelse


Billedbog. Lille Mus er på fisketur, men fanger ingen fisk. Kun en gammel sko og en gryde, som han bruger til at varme pølser i til aftensmad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2012

af

af

Marianne Agger

d. 11. apr. 2012

Ny pegebogsserie om en kær, lille mus til de allermindste fra 1 år. Bøgerne har tiltalende forsider med farverige tegninger i vanlig Rina Dahlerup-stil.

Rina Dahlerup er en produktiv kvinde med mange gode børnebøger bag sig. Nu har hun lavet en ny serie, der også nok skal få en stor fanskare. De små historier fortæller om den lille mus i seks opslag. I Lille Mus bygger hus går musen i gang med hammer og sav og bygger sig et hus, men slår sig undervejs og må have plaster på. Huset ender med at blive rigtig flot. I Lille Mus på fisketur fanger musen ingen fisk, men derimod en gammel sko og en gryde, som bliver nyttig, da han vil varme pølser i den til aftensmad. To korte og simple fortællinger uden det store indhold, men som passer til målgruppens forståelsesniveau. De farvelagte stregtegninger er ligeledes enkle og udtrykker en tryg og rar stemning. Bøgerne har et "rigtigt" pegebogsformat på 15,5 x 15,5 cm og har tynde sider. Samtidig med disse to bøger udkommer Lille Mus har fødselsdag og Lille Mus får en ven.

Bøgerne kan sammenlignes med Löfgrens klassiske serie om kaninen Ludvig, hvor der er lidt mere kød på historierne, og hvor børnene skal være omkring 2 år for at være med. Bøgerne vil befinde sig fint i krybberne med Totte og Lotte-bøgerne og alle de andre ligesindede.

Det er engang imellem rart med en ny pegebogsserie, og når det tilmed er fra en dygtig forfatter og illustrator, er bøgerne næsten ikke til at komme udenom på børnebibliotekerne.