Svein Nyhus er ellers mest kendt som illustrator. Herhjemme er tidligere udgivet Gro Dahle Bag Mumme bor Moni (2000) med hans illustrationer, og denne lidt bastante historie om Lille Lu af uvist hvilket køn og hvilken alder, der så gerne vil være bærer for den store troldmand, får da også mest luft under vingerne i de smukke, lidt kantede og skæve, men utroligt udtryksfulde, levende og stemningsfulde tegninger i enkeltstreg og med mange skyggeeffekter, varierende størrelser og spændende vinkler, gavmildt strøet ud over siderne. Historien starter nærmest som en fantasy-fortælling med et kort over Lingerland, men selvom den ene hovedperson og en stor del af bipersonerne er troldmænd, er det småt med magien, til gengæld åbnes både Lille Lus og læserens (og tilhørerens) øjne langsomt for "magien" i dagligdagen, bl.a. "læges" en kones grå liv med et kæledyr, og troldmandskollegerne "fortrylles" med en stor, flot kage. Sproget er poetisk, lidt filosofisk og langsomt, som vi kender det fra f.eks. Tove Jansson, men handlingen er nok lige lovlig tynd til at kunne fastholde interessen hos de fleste i den primære målgruppe: de ca. 5-10årige, der skal have den læst op.