Den lille bog i nydeligt diskret æstetisk udstyr udstråler en forunderlig varme og tyst humor på en mat mørk klangbund af melankoli. Samtidig er det en bog, der som fx Saint-Exuperys Den lille prins opruller eksistentielle filosofiske problemer i en eventyrlignende fortælling. Fortællleren er kontormand, og uden at det direkte siges, forstår man (som voksen ihvertfald), at han føler sig noget klemt af tilværelsen. Bag hans reol bor en fingerstor person, Kong December den Anden, der bliver en slags anker for ham i hans nødstedte situation. Gennem sine samtaler med den lille konge, der kommer fra et land, hvor man starter som fuldt funktionsdygtig voksen og derefter langsomt skrumper ind i barndommen for til sidst helt at forsvinde, får han vendt de faste forestillinger om stort og småt, drøm og virkelighed, det endelige og det evige. Bogen leverer ingen faste svar, men snarere en opøvelse i undren og mental bevægelighed a la Louis Jensen. De fine billeder koncentrerer sig om at skildre tekstens stemninger og gør det tyst og fortættet. Børns indgang til bogen vil nok blive skildringen af den lille konge, der især i teksten får charmerende liv, men ellers er dette i høj grad en bog for voksne, der kan læses højt for børn fra ca 6 år.