Lili-og-Jimi

En 60-årig kvinde sidder i sin demolerede kærlighedsrede et sted i Sverige. Hun skriver i tilbageblik om sine 2 1/2 år med sin unge elsker. Bogen indrammes af 2 centrale sætninger, Lilis: »Erder ingen, der kan fortælle mig, hvordan jeg skal leve nu jeg er blevet 60?«. Og Jimis afskedsreplik: »Du har haft så travlt med dig selv og din alder, at du aldrig for alvor har set mig«. Romanener et langt smertensskrig over tab af ungdom. For Lili er et attraktivt udseende lig med selvværd, og hun definerer sig i forhold til sin markedsværdi. Læseren lærer hende ganske godt at kende,hvorimod Jimi står noget blegt og uforklaret. Marcus rammer ofte præcist og vittigt diverse fordomme om, hvad man kan og ikke kan. Jeg sad med følelsen af at overvære et selvbiografisk drama som itidligere romaner af forf. Her et drama om den kvindelige biologis nedbrydning fra fertilitet til goldhed. Måske slutter Lilis aldersoprør alligevel med en modning, derpeger fremad: »Hun kunne selvbestemme om hun vilevære lykkelig eller ulykkelig«. Bogen vil finde sin selvfølgelige plads blandt Marcus' øvrige romaner: Kvindespejlet, 1964, Jeg elsker det, 1980 og Kys prinsen, 1984.

Læs hele vurderingen