Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Lige nu : digte til dig


Beskrivelse


En 13-årig drengs 27 små digte om sin hverdag og tilværelsen i det hele taget.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2010

af

af

Bodil Pedersen

d. 25. jan. 2010

En lille digtsamling til børn og unge fra 11-14 år.

Bogen består af 27 små prosadigte. De er enkle og lette at læse og forstå. Digtenes jeg-stemme er en ung dreng på 13 år, og digtene er hans iagttagelser fra hverdagen og refleksioner over tilværelsen i det hele taget, om både det nære og det mere komplekse med mange identifikationsmuligheder for jævnaldrende. Temaerne centrerer sig om familie, forelskelse, fremtiden, liv og død. Sproget er stemningsskabende og poetisk uden at være højttravende, hvilket harmonerer rigtig godt med Pia Thaulovs mange fine akvareller af personer og natur - og omvendt.

I forhold til de tidligere digte af samme forfatter i digte-til-dig-serien lyser disse digte stærkt op.

Digtene giver sig ikke ud for mere, end de er. Men det er netop deres styrke. Der er en varm inderlighed og troværdighed over dem, og derfor vil de kunne fænge børn og unge og afmystificere lyrikgenren. De har mange anvendelsesmuligheder: måske til et eftertænksomt pusterum i en dansklektion i 5.-7. klasse, måske til klassesamtaler om det at være ung og midt imellem, og ikke mindst kan de anvendes i et lyriktema som inspiration til selv at digte videre i fantasien eller på skrift.


Børn & bøger

Årg. 63, nr. 2 (2010)

af

af

Torben Ringbro

Årg. 63, nr. 2 (2010)