Bøger / faglitteratur til børn / opskrifter

Levende lys : julen og vinterens glæder


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2001

af

af

Lene Kristiansen

d. 11. okt. 2001

En på alle måder flot og lækker bog at få i hånden med masser af smukke fotografier hvor enkeltheden, detaljen og ikke mindst livsstilen dyrkes. Bogen er af norsk oprindelse, og det fornægter sig ikke i det gennemgående farvevalg i befriende hvide og isblå nuancer. Tvinger man blikket mod indhold, ideer og tips er der tænkt på både julepynt, -kort og -gaveindpakning, mad og drikke til forskellige lejligheder, blomster og lys. Der er traditionelle og alternative forslag mellem hinanden, både de rigtig gode og de mere søgte & knapt så spændende ideer (personligt tror jeg ikke på pomponer som juletræspynt), men fælles er præsentationen af temaerne som inspiration og ideer. Billederne fortæller og den korte tekst giver kun mest nødvendige forklaring men dermed også mulighed for en personlige udformning. Og som sådan fungerer bogen. Madopskrifterne dyrker også det enkle, og bortset fra kager og konfekt er vægten lagt på alternativ jule- og vintermad - med en sjov forkærlighed for søde kartofler. Levende lys er først og fremmest en idébog, hvor selv garvede kan hente ny inspiration, det er faktisk lige før at jule- og vinterstemningen presser sig på allerede nu. Forfatterteamet har flere bøger på dansk, sidst Rundt om en wok 00/37.



Informationer og udgaver