Levedage : læredigte om at blive gammel

Digtene vil umiddelbart tale til læsere der deler alder og livserfaringer med forfatteren, men de sætter også polemisk og kritisk fokus på "de ældre" som gruppe i velfærdssamfundet.

Kroppen er både skrammet og træt, "- men fuld af fortællinger" hedder det i et af digtene i Knud Kramshøjs samling. Og fortællinger, fine iagttagelser og præcise karakteristikker er der mange af i disse personlige digte om at blive gammel. Der er ingen pedantisk løftede pegefingre eller bedreviden i disse læredigte, men både sansede, humoristiske og livskloge tilbageblik på levet liv, erindringsfragmenter "fra tiden før tiden gik", rejseminder og usentimentale beskrivelser af kroppens og sansernes ubønhørlige forfald og gebrækkeligheder. Afkaldet, afslutningen ses nøgternt i øjnene, men også alderdommens "gave" i form af en skærpet bevidsthed om nuet, øjeblikket der får nye dybder og dimensioner: "Fremtiden giver et begrænset udsyn,/ At se tilbage står en frit for./ Øjeblikket har rum og udfordringer." Forfatteren er pensioneret gymnasielærer. Han har tidligere udgivet undervisningsbøger og skrevet tekster til korværker af Erling Kullberg og Keld Télen.

I deres meget nuancerede tematisering af alderdom og erindring har Knud Kramshøjs tekster en del til fælles med digte af Birthe Arnbak, Peter Poulsen og Knud Sørensen.

Livskloge digte om at blive gammel der sikkert styrer uden om både sentimentaliteten og det alt for private.

Læs hele vurderingen