Léon

Léon, 1994 skildrer smukt antydet og sobert nedtonet et kærlighedsforhold mellem en voksen mand og en 12-årig pige. Han er analfabet og lejemorder; hun er kvik og eneste overlevende efter et narkoopgør! Sagaen om det umage par forlener Luc Bessons effektfulde og flamboyante voldsscenerier med en romantisk nerve, så filmen henvender sig både til instruktørens betragtelige fanskare og et publikum med sans for følelsernes mangfoldighed samt smag for nyere filmkunst.

12-årige Mathilda vender hjem fra et smut i det lokale supermarked og finder hele sin familie brutalt myrdet. Den skræmte pige søger tilflugt hos genboen Leon, som modvilligt tager sig af hende. For Leon er lejemorder, og en pige på slæb er en klods om benet! Men langsomt opstår en fortrolighed og et venskab mellem parret, selv om Leon ikke nødvendigvis synes, at det er en god idé, at Mathilda vil lære hans fag og hævne sin familie.

Leon og Mathilda er i familie med Long John Silver og Jim Hawkins fra Stevensons klassiker Skatteøen, hvor en slyngel af en pirat ligeledes og på trods af alle odds tager ansvar for et barns ve og vel. Men i Luc Bessons version er der ikke kun alderens, men også kønnenes forskellighed i spil. Ganske som i Søren Kragh-Jacobsens fine Skyggen af Emma.

Leon er en sjældent helstøbt og velkomponeret film med stjernespil af Jean Reno og den purunge Natalie Portman i de to dominerende hovedroller. De to gør i lydefrit samspil ikke alene historien troværdig, men samtidig smuk og bevægende.

Læs hele vurderingen