Leo lyver

Et meget nært og følsomt portræt af Leo, ca. 11 år gl. Han er en rod: smårapser, smålyver og er upålidelig. Han er rastløs og forstyrret, lektier magter han ikke og griber altid til dennemmeste løsning, at være flabet og slippe uden om pligterne. Bogen giver forklaringen på, hvorfor Leo er sådan. Uden at være fra et dårligt hjem er han forsømt. Hos morfar og mormor bliver hankærligt modtaget, men hjemme har man aldrig tid til at interessere sig rigtigt for ham ud over bebrejdelser. Leo har en sofa i spisestuen at sove på og en æske i sengetøjsskuffen til sine skatte.Uden at ville det bliver Leo mere og mere umulig i de voksnes øjne, vildrede, nervøsitet og angst tiltager og bringer ham på hospitalet med dårlig mave. En psykolog trænger ind til ham og får hansforældre til at forstå en stor drengs behov, og skolens lærere bliver opmærksomme på hans problemer. Leo får muligheden for at blive tryg og glad. En varm, ærlig og forstående skildring af ham,omverdenen betragter som enflabet bandit. 3 sider opgaver til skolebrug. Ønskeligt at bogen læses af både børn og voksne. Ill. med tegninger af Ole Fick. Fra ca. 10 år.

Læs hele vurderingen

Leo lyver, stjæler, glemmer tid og aftaler og laver små fiduser, men han er egentlig ikke nogen rod. Han. er bare på mange måder barn af og offer for sin tid. Det er ikke altid nemt at værebarn, når de voksne har så svært ved at være voksne og har så svært ved at forstå børn. Far er »gift m. sit arbejde« og vil bare have fred og ro i hjemmet og prøver at glatte ud. Mor har arbejde,hjem, børn og daglige økonomiske problemer, og når Leo får det til at kokse for hende, viser hun et vulkanisk temperament og straffer Leo urimeligt hårdt. Dertil skal Leo alt for ofte passe demindre tvillingesøskende. Og Leo har kun en sofa i spisestuen og en hemmelig æske, som er hans. Oven i det hører han, at mor vil skilles. Så tager nerverne for alvor fat i hans mave, og han enderpå hospitalet, hvor en psykolog formidler en meget nærliggende og simpel løsning, der trods al rimelighed er lige ved at blive sentimental og sødsuppet. Bogen er på mange måder varm og levende, ogdet er sympatisk, athverken Leo eller de voksne tegnes i udelukkende sort eller hvidt. Man kan tvivle på, om idyllen holder, men det afsløres måske i fortsættelsen Leo og Laila (af M. Koester, seudt. t. denne), og man kan måske mene, at der i den lille bog med den dejlige sats og linjeafstand er presset vel mange problemer sammen, men børnene vil sikkert komme til at holde af den 10-årigeLeo, og børnene vil måske bedre end en gammel lektør kunne goutere de mange prutte- og tissescener m.m., der præger denne på mange måder moderne version af den gamle lektørs Flemming-bøger. Somnoget ret sjældent for et skønlitterært værk slutter bogen ikke med slutningen. Efter denne følger nemlig en række opgaver af traditionel art. Uanset opgavernes art må det blive den enkeltebrugers/købers skøn, om forfatteren ved selv at formulere opgaver er med til at fortolke sit eget værk - og om dette er hensigtsmæssigt. Denne overvejelse gælder vel principielt også det sidstespørgsmål, hvor forf. i hvert fald ikke kanbeskyldes for medfortolkning, idet han prøver at trække læseren ind i en selvstændig overvejelse af slutningen og opfordrer læseren til at lave sin egenslutning.

Læs hele vurderingen

Leo lyver, stjæler, får lussinger, både i skole og hjemme, går i fjerde, har to irriterende tvillinger, sover i spisestuen, leger med tændstikker, har normale forældre, der sommetider erglade, men mest er stressede og sure, har rare bedsteforældre og en god ven der hedder Jan med søde forældre. Leos far er forresten god nok, hvis han tør for hans mor. Men det hele kokser, hanshemmelige æske opdages, han tænder ild på Jans loft, får to svedere, skal til inspektøren, kommer uden for døren, går ikke op til inspektøren og går fra tvillingerne, da han skal passe dem. Detgiver nervøs mavepine. Hospital. Men heldigvis retter alt sig. Forældrene skal ikke skilles, han får ikke ballade med frk. Mortensen, hun er eddersød, han får eget værelse, bliver bogopsætter påskolebiblioteket, så han ikke mere skal stjæle, og inspektøren er flink. Borgen fortsætter sin eventyr-serie. Dette er et eventyr, med en del socialrealistisk islæt. Men man tror ikke rigtigt påLeo, så let går det ikke. Selv omdet trods alt er en hæderlig debut. Man kan bare ikke samle så mange problemer på et barn, og så fjerne dem med et pennestrøg. Behersket anskaffelse, fordi den erdansk.

Læs hele vurderingen