Bøger / faglitteratur / opskrifter

Lene Hanssons salater : til alle dagens måltider


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Anne-Mette Lerche

2007

En appetitlig kogebog, der henvender sig til alle fans af slankeguruen Lene Hanssons kostprincipper samt alle med interesse for sund mad og livsstil.

Bogen her indeholder knap 100 opskrifter der alle baserer sig på fedtfattige, fyldige salater som hovedmåltid og ikke kun som tilbehør til kød- eller fiskeretter. Salaterne er delt ind i kategorier som fx vegetariske salater eller salater med fjerkræ og æg. Endvidere er der bagest i bogen opskrifter på dressinger til salaterne samt et register over Lene Hanssons helsevarer i handelen. Billederne er yderst smagfulde og opskrifterne er nemme at gå til uden alt for mange svært tilgængelige ingredienser. En ulempe ved bogens indbinding er spiralryggen, som ikke er det mest holdbare eller genfindingsvenlige. Forfatteren har haft sit eget meget populære tv-program hvor hun hjælper danskere med at skabe en sund livsstil.

Lene Hansson har udgivet flere populære koge- og livsstilsbøger inden for sine kostprincipper, der bl.a. tæller en filosofi om balance mellem syre og base i de daglige måltider. Denne titel vil, som forfatterens andre titler, sandsynligvis blive efterspurgt på bibliotekerne. Inden for slankekogebøger er der ikke tidligere udgivet bøger på dansk om salater som hovedmåltid.

En let tilgængelig og brugbar slankekogebog der, uden den store formidling, vil få mange udlån og skabe glæde hos de mange Lene Hansson-fans.