Bøger / skønlitteratur / noveller

Legenden om fru Lucia


Beskrivelse


Fru Lucia, gift med hr. Eskild, rummer kun mildhed og godhed. Hun vil ikke støtte fasteren, fru Rangelas, udbytning af de fattige. Derfor sætter fru Rangela ondt blod mellem ægteparret. Men den hellige Lucia af Syrakus hører fru Lucias indtrængende bønner og rejser sig fra graven for at hjælpe hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2000

af

af

Else Lerche

d. 24. okt. 2000

Man skal år tilbage for at finde en tidligere oversættelse til dansk. Bl.a. findes den i Skrifter bind 11, 1922 under titlen Legenden om Luciadagen. Oversættelsen er sprogligt mere nutidig, men bruger vendinger så tonen i forfatterens sprog er bevaret, og så det harmonerer med tiden fortællingen foregår i. Selma Lagerlöf er en stor fortæller. Hvert ord i det intense og levende sprog er betydningsfuldt. Naturen viser sig for en, og personerne lever gennem deres handlinger. Legenden fortæller ikke kun en bestemt historie, men er et billede på et kristent menneskes liv: at kærlighed, godhed, opofrelse og tro vinder over gerrighed og ondskab. Ole Spangenbergs illustrationer synes at være akvareller i s/h og grå nuancer i en lidt utydelig og følsom streg. Legenden kan læses højt for store børn, men layout og indhold er rettet mod voksne. Forlaget har i samme udstyr udgivet bl.a. Stenen i søen 1999. Fru Lucia er hr. Eksilds kone. Hun rummer godhed, mildhed og omsorg for andre. Hun støtter ikke fasteren, fru Rangelas, udbytning af de fattige. Derfor sætter Fru Rangela ondt blod mellem hr. Eskild og fru Lucia. Men fru Lucias indtrængende bøn til den hellige Lucia af Syrakus, gør at denne rejser sig fra sin grav og hjælper fru Lucia.