Bøger / skønlitteratur / noveller

Legehuset : en novellesamling


Beskrivelse


27 noveller om almindelige menneskers hverdag, hvor noget pludselig bryder frem og forstyrrer den vante gænge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2016

af

af

Marion Tirsgaard

d. 7. juni 2016

Noveller om almindelige menneskers hverdag, hvor noget pludselig bryder frem og forstyrrer den vante gænge. For læsere af danske noveller.

Almindelig menneskers almindelige liv er omdrejningspunktet i denne novellesamling, der består af 27 noveller af varierende længde. Den røde tråd gennem novellerne er det pludselig frembrud af noget, der har ligget under overfladen og ulmet og som nu fører forandringer med sig, om ikke andet så for en stund. I "Legehuset" finder en mand fx sin nabokone grædende i baghavens legehus, mens manden i "Indkøbssedlen" pludselig ændrer personlighed og liv, da han finder en efterladt indkøbsseddel og køber det, der står på sedlen. Jørgen Døssing Jepsen er lektor og har udgivet en række undervisningsbøger. I 2012 debuterede han som skønlitterær forfatter med novellesamlingen Søndagstur.

Jørgen Døssing Jepsen skriver enkelt og lige ud af landevejen. Novellerne er letlæste og omdrejningspunktet som oftest genkendeligt for læserne, der vil kunne spejle sig i det almindelig hverdagsliv, som novellerne kredser om. Trods novellernes åbne slutninger, og forfatterens forsøg på at lægge betydningen mellem linjerne, bliver hovedparten af novellerne desværre lidt langtrukne og trivielle.

Døssing Jepsens skrivestil og tematik kan minde lidt om Marianne Jørgensen, der har flere novellesamlinger bag sig fx Den dag, jeg slog min hund ihjelDen dag jeg slog min hund ihjel.