Bøger / faglitteratur til børn

Leg med ler


Beskrivelse


Beskrivelse af grundlæggende teknikker som fingerformning, pølseteknik, pladeteknik, modellering og drejning. Modeller til skåle, krus, kander og skulpturer af forskellig sværhedsgrad. Desuden en kort indføring i keramiske materialer og redskaber samt dekoration og brænding.
Side 14-15: Skåle (Frugtskål); side 16-17: Vaser; side 22-23: Dørskilte; side 26-27: Lampeskærme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 1998

af

af

Susanne Thøfner

d. 10. sep. 1998

Læseren får her en kort introduktion til de forskellige keramiske materialer og redskaber og ser på teknikker som fingerformning, pølse- og pladeteknik, modellering og drejning, og bogen slutter med en kort indføring i dekoration og brænding. Bogen indeholder en del modeller, der er udført i de forskellige teknikker og gennemgående er ret enkle at udføre. De vises på store farvefotos, og den tilhørende tekst giver en kort forklaring, men modellerne er i lige så høj grad beregnet som inspiration, som de er tænkt som egentlige forlæg. Bogen virker pæn og tiltalende med en tydelig tospaltet tekst, der uddybes af de mange farvefotos, og en nydelig forside, der viser en del af bogens farvestrålende modeller. Sproget er mundret og engageret, og modellerne er gennemgående ret enkle og nutidige at se på. Bogens force er dens overskuelighed og enkelthed og de nutidige modeller, og som sådan er den en pæn appetitvækker til emnet. Bogen henvender sig især til unge og voksne begyndere på keramikområdet, der her vil få en allerførste introduktion til at arbejde med ler og nogle ideer til, hvad de kan starte med at lave, men den kan også anvendes af større børn i fritidsklubber o.l.



Informationer og udgaver