Film / fiktion til børn / drama

Le Mans


Beskrivelse


Den rutinerede racerkører Michael Delaney stiller op i Le Mans og er klar over, at det let kan blive en duel mellem ham og veteranen Erich Stahler. Det bliver det også, men løbets opslidende 24 timer giver ny erkendelse og en ny generation en chance!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. maj 2011

af

af

Ulrich Breuning

d. 23. maj 2011

Le Mans, 1971 handler om det hårde og berømte racerløb og har blandt mennesker med benzin i blodet allerede kultstatus. Men den sikre målgruppe bliver udvidet, fordi Steve McQueen spiller hovedrollen og drysser stjernestøv i tanken på de drønende automobiler. Filmen kan udmærket formidles som pædagogisk indføring i en eksklusiv sportsgren.

Michael Delaney er en rutineret racerkører, der er vendt tilbage til motorsporten efter et uheld, der kostede en konkurrent livet. Delaney stiller op i Le Mans og er klar over, at det let kan blive en duel mellem ham og veteranen Erich Stahler. Det bliver det også, men løbets opslidende 24 timer giver ny erkendelse og en ny generation en chance! Filmen er på mange måder interessant. Den ødsler næsten pedantisk med informationer om løbets regler og historie og har mange dokumentariske optagelser af omgivelser og tilskuere. Det er også en meget langsom fortalt film på trods af forrygende fotograferede racerløb. Bare starten, som præsenterer og næsten oversælger Steve McQueen som absolut superstar, er en studie i at give sig god tid. Racerkørerne i deres biler har tørklæder for næse og mund, og uigenkendeligheden demonstrerer, at psykologi og persontegning er sekundære størrelser, som må vige for bilernes susen.

Periodens hovedværk om racerløb er John Frankenheimers Grand Prix fra 1966. Og i Biler, 2006 hedder hovedkarakteren McQueen.

Historien er lille, men trods mange klichéer ikke uinteressant. Men nogen rigtig god film er der ikke tale om.