Bøger / faglitteratur til børn / snitmønstre

Lav ting til dig og din bamse : Build-a-Bear Workshop


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Instruktioner i at lave tøj og tilbehør til bamser som f.eks. tasker, tæpper, puder, trøjer, huer samt møbler, bordpynt og kager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Inger Søndergaard

2008

Dejlig inspirerende idebog efter gør det selv princippet. "Build-A-Bear"-konceptet har slået an blandt både drenge og piger fra 3-9 år. Især voksne kan her finde inspiration til hjemmelavede ting, tøj og fester til både bamser og børn.

Marianne Schultz er kendt som idemager og tegner bag utallige lignende bøger men har ikke tidligere selv skrevet bøgerne. I bogen her er der ideer til et bamsehus, hjemmelavede møbler, tasker, tilbehør, sovedyr, tæpper og puder, indbydelseskort, bordpynt og bamsekager. Kort sagt alt, der gør det rart at være både bamse og barn. Bogens 1. halvdel indeholder børneglade oplevelser som bamsefødselsdag, skovtur, bryllupfest m.v. og slutter med at opbygge bamsens hjem og garderobe - strikket eller syet. Modellerne varierer både m.h.t sværhedsgrad og angivelse af hvorledes de laves, men hvor der er behov for det, er der skabeloner og mønstre i fuld størrelse, og selv om bogen ikke er særlig systematisk skaber den grobund for mange kreative sysler for fingernemme voksne. Bag i bogen er et gavekort til "Build-A-Bear"-workshop.

Ligesom i Strik til børn og bamser, 2004 kombineres ideen med ting til både børn og bamser, men ideen er ikke helt gennemført. Til gengæld indeholder den langt mere end blot strikkede opskrifter. Ideerne findes beskrevet i bøger om børnefester, dukkehusting og tilbehør, men det er først her, de er samlet om konceptet.

Oplagt til anskaffelse som inspiration til voksne, der har lyst til at lave "Build-a-Bear" selv.