Bøger / faglitteratur til børn

Lastbiler


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juli 2009

af

af

Lars Larsen

d. 20. juli 2009

Serien Tjek på maskiner giver hurtige introduktioner til teknikken i maskiner og transportmidler. Målgruppen er 9-11-årige begyndere på området, og bogen kan billedlæses af teknikinteresserede fra 6 år.

Serien er nu nået til nr. 4 og denne bog om lastbiler svarer i opbygning og layout nøjagtigt til de forrige. I 11 opslag gennemgår den vigtige elementer i lastbilens opbygning og teknik. Efter et par generelle opslag dykker den ned i mere detaljerede beskrivelser af luftaffjedring og hydrauliske bremser. Principperne i dieselmotoren bliver beskrevet og der er god information om gearkassens funktion. Teksten er kortfattet og faktamættet, men alligevel let at læse. Der er en del tekniske udtryk, og flere af dem bliver forklaret i ordlisten bagerst i bogen. Informative fotos og "røntgenbilleder", der både viser lastbilens ydre og giver kig ind i førerkabinen eller til de tekniske dele. Fyldige billedtekster og faktabokse med tekniske forklaringer. Bogen slutter med forslag til videre læsning og en annoteret liste over websteder. Flot forside med en blankpudset og kromskinnende trækker med sættevogn.

Der er mange bøger om lastbiler, og denne bringer ikke meget nyt, men med sine detaljerede billeder og letlæste tekniske beskrivelser vil den være et godt supplement til samme forfatters Lastvogne (2009/27).

En hurtig og let introduktion til lastbilens opbygning, teknik og udstyr.



Informationer og udgaver