Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Lasse rimer på kasse


Beskrivelse


I en rimet tekst fortæller Lasse om sin skøre og skæve familie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2010

af

af

Vibeke Axelsen

d. 17. nov. 2010

Forlaget skriver, at bogen henvender sig til børn i 1.-2. kl. På de klassetrin må højtlæsning være den foretrukne tilegnelse af indholdet. På de følgende klassetrin kan den bruges både til selvlæsning og til højtlæsning.

Forfatteren er også illustrator. Det afspejler sig tydeligt i en meget tæt alliance mellem tekst og illustrationer. Teksten er i rim. Indholdet er en beretning, hvor Lasse udstiller typiske, groteske, skæve, frække og morsomme sider af hele sin familie. Han har en stor og omfangsrig familie. Hans bedste ven og tantens veninde står også for skud. Dele af teksten kan forstås på flere planer, så der er noget for både den lille tilhører og den større højtlæser. Illustrationerne er, for de flestes vedkommende, "klistret" direkte på baggrunden og virker flade, men ikke uinteressante. De uddyber visse steder forståelsen af indholdet. Nogle af siderne er med mere dybde, hvor personer og ting kaster skygge. Rytmen i de forskellige små beskrivelser er ikke flydende, men virker mere indrettet efter rimene.

Der findes rigtig mange bøger for børn med rim og remser. Denne adskiller sig bl.a. ved sin layout som en lille "læsebogs-størrelse", og den er så absolut alt andet end "børneputtenuttet".

Det er illustrationerne, der vinder i denne bog.