Lasse og Bette Pjok

Vi er nu nået op til den 11. og 12. bog om den 7-8-årige Lasse, skrevet til den første selvstændige læsning af Marie Hansen med et lix-tal på 4, og når handlingen samtidig har et indhold, der udmærker sig ved at være både spændende og meningsfuld for målgruppen, må det siges at være ganske godt klaret. De to bøger glider handlingsmæssigt over i hinanden. I Lasses farfar er Lasse med til farfars 85-års fødselsdag. Kort tid efter bliver farfar syg og dør og Lasse er med til begravelsen. Farfar efterlod sig en lille grim hund og i Lasse og Bette Pjok hører vi hvordan Bette Pjok flytter ind til Lasse, selv om han ikke er særlig stolt ved hunden. Men ved nærmere bekendtskab viser Bette Pjok sig trods alt at være en god ven for Lasse. Navnet er bare for mærkeligt, så han beslutter at kalde den Vaks. Bøgerne er illustreret med sort/hvide tegninger som fylder meget på siderne, men som alligevel ikke fortæller meget om handlingen. De er for anonyme og for statiske i deres streg. Lasse er trods den indvending ikke desto mindre et godt bekendtskab for målgruppen, når man skal i gang med den første selvstændige læsning både på skolen og derhjemme.

Læs hele vurderingen