Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Lasse-Leif er skør med dans


Beskrivelse


Lasse-Leifs mor elsker at danse. Hun ligner en sommerfugl, når hun danser. Lasse-Leif vil også gerne danse, men det er svært at lære. Måske er det fordi, at han ikke har en kjole som mor? Sjov fortælling i serien om Lasse-Leif og Luske-Lise. Fra 3-6 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2023

af

af

Marion Tirsgaard

d. 27. jan. 2023

Lasse-Leifs mor elsker at danse. Hun ligner en sommerfugl, når hun danser. Lasse-Leif vil også gerne danse, men det er svært at lære. Måske er det fordi, at han ikke har en kjole som mor? Sjov billedbog i serien om Lasse-Leif og Luske-Lise. Fra 3-6 år.

To nye billedbøger i serien om Lasse-Leif. I "Lasse-Leif er skør med dans" starter Lasse-Leif til dans, men han kan ikke rigtig finde ud af at danse. Måske er det fordi, at han ikke har en kjole på, som mor har, når hun danser? I "Lasse-Leif syn's der kommer en drage" vil Lasse-Leif gerne have læst godnathistorie, men mor er træt af at læse om den store T-Rex. Hun vælger i stedet en tyk bog, som de har lånt på biblioteket. Den er så kedelig, at Lasse-Leif næsten ikke kan holde det ud. Hvad nu hvis han selv skriver en godnathistorie? Det er Mette Finderup og Annette Carlsens 19. og 20. bog i serien "Lasse-Leif & Luske-Lise". Forsider fra de tidligere bøger i serien kan ses på bagsiden.

To veloplagte og sjove billedbøger i den meget populære Lasse-Leif-serie, der er karakteriseret ved at skildre verden i børnehøjde med lige dele humor, varme og genkendelighed. De mange fans af Lasse-Leif og Luske-Lise vil klukke over de to kumpaners nye bedrifter og samtidig elske det trygge og velkendte univers.

Fans af Lasse-Leif vil også elske bøgerne om fx "Sallys far", "Anker" og "Villads fra Valby" samt den svenske serie "Bare numser", fx Bare numser på camping.