Bøger / skønlitteratur til børn

Laser-Ninja


Beskrivelse


Tegneserie. Lou er 14 år gammel og skal snart være storesøster. En ildebrand vender op og ned på hendes liv, der aldrig bliver det samme igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2014

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 28. apr. 2014

Tegneserien om Lou og hendes nørdede mor foregår i et pigeunivers, og kan læses fra alderen cirka 10 år.

Da vi forlod Lou og hendes mor i seriens bind 4 var det med afsløringen af, at der var en lille ny lillebror på vej. I starten af bind fem har det ufødte barn endnu ikke fået et navn, så de kalder ham blot "Laser-Ninja" i daglig tale. Det var det sejeste navn, de lige kunne komme på. Selv før sin fødsel vender Laser-Ninja i den grad op og ned på Lous liv, og det bliver ikke bedre af, at en ildebrand fortærer alle Lous ejendele. Der er med andre ord tale om opbrud i serien, og som det hører sig til i en historie om kunsten at blive voksen, så er der ikke nogen vej tilbage for Lou. Det er en af seriens helt store styrker, at Lou faktisk bliver ældre. På en hyggelig, sjov og usentimental måde tager Neel fat om nogle ret store spørgsmål, og unge læsere vil uden tvivl kunne spejle sig i Lous verden, alt imens voksne læsere vil nikke genkendende til morens kaos. Neel er intet mindre end en fremragende visuel fortæller, der på stilfærdig vis udnytter tegneseriemediets store potentiale fuldt ud.

Lou! kan bedst sammenlignes med bogserien om Emmy af Mette Finderup, men i det store hele er serien ret unik.

Bind fem er akkurat lige så vidunderligt og helstøbt som resten af serien har været. En rendyrket fornøjelse og et perfekt bud på en moderne tegneserie for børn. Drenge og voksne kan også være med. Sjaskcharmerende!.