Bøger / faglitteratur

Læseforståelse : læsning i videnssamfundet - teori og praksis


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Gennemgang af læseforståelsens fagbegreber og delelementer. Derudover forskningshistorisk tilbageblik, beskrivelse af sprogarbejdet med såvel førskolebørn, skolebørn som tosprogede elever. Præsentation af læsestrategier, der virker, så teksterne bliver forstået i alle skolens fag.

Indhold

  • Højtlæsning, hurtiglæsning og læseforståelse : en historie om læsning og forskning om læseforståelse / Helge I. Strømsø

  • Læseforståelse : komponenter, vanskeligheder og tiltag / Ivar Bråten

  • Lad det være et eventyr at læse lærebøger! / Monica Reichenberg

  • "Røverkøb" og "et godt køb" : om sprog og læseforståelse i et udviklingsperspektiv / Vibeke Grøver Aukrust

  • Tosprogede børn og læsning : hvordan kan børnehaven og skolens begynderundervisning forberede læseforståelse? / Vibeke Grøver Aukrust ; Vibeke Grøver Aukrust og Veslemøy Rydland

  • Unge læsere fra sproglige minoriteter / Rita Hvistendahl

  • Forståelse af multiple tekster / Rita Hvistendahl

  • Forståelse af digitale tekster : nye udfordringer / Rita Hvistendahl ; Ivar Bråten og Helge I. Strømsø

  • Særligt dygtige læreres læseundervisning : med fokus på læseforståelse / Øistein Anmarkryd

  • Eksplicit undervisning i læseforståelse / Rune Andreassen


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2008

af

af

Jens Verner Nielsen

d. 13. aug. 2008

Bogen er den første i en ny serie mest rettet mod læsevejlederuddannelsen, men den henvender sig til alle læreruddannelser og til de dansklærere, der skal sikre forståelse af læste tekster i alle skolens fag.

Bogens artikler er skrevet af norske forskere om de læsestrategier, der virker så teksterne bliver forstået i alle skolens fag. Den kan modvirke det fænomen, at elever falder fra i overgangen fra at lære at læse til at læse for at lære. I et forbilledligt klart sprog får vi et forskningshistorisk tilbageblik, en fremragende udredning af læseforståelsens delelementer og fagbegreber, en afklaring af førskolebarnets forudsætninger og sprogarbejde i børnehaver, noget om effektive fagbogstekster, om to-sprogedes særlige læseforståelsesproblemer og om videnssamfundets teksttyper og tilhørende læsestrategier, de mange informationer i mange medier, digitale og netbaserede læsninger. Og så rundes der modigt af med to store artikler om den gode lærers undervisning og om praktisk og konkret undervisning i læseforståelse. Efter hver artikel er der litteraturlister med overvejende udenlandske titler.

Antologien kommer længere omkring og har senere forskning end Merete Brudholms Læseforståelse, 2002, som netop er genudgivet. Den norske originaludgave fra sidste år anvendes allerede flere steder.

Det er en væsentlig udgivelse ikke bare med nyeste forskning, men også med pædagogiske anvisninger til udvikling af undervisning i grundskolens kerneydelse, læsekompetencer.


Unge pædagoger

2008, nr. 6

af

af

Bjarne Købmand Petersen

2008, nr. 6