Bøger / faglitteratur til børn / undervisnings-materiale

Lad Tyskland betale! : Tysklands historie fra 1918 til 1933


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 18. dec. 2018

Ny bog i Gyldendals serie om det 20. århundredes historie. Bogen handler om afslutningen på 1. Verdenskrig, og om de sejrende magters holdning til skyldsspørgsmål og krigsskadeserstatning. Dener delt op i følgende større afsnit: "Tysklands sammenbrud" om de kaotiske dage i Tyskland før og efter våbenstilstanden 1918, "Fredens vilkår" om Versaillestraktatens tilblivelse, "Regningen forkrigen" om traktatens vilkår, "Resultatet af freden" om fredstraktatens betydning, "Et nyt Tyskland" om Weimarrepublikken, og afsluttende kapitler om krisen mellem Frankrig og Tyskland i 1923 ogTysklands fremgang og optagelse i det gode selskab. Bogen er i seriens sædvanlige udstyr og illustreret med s/h fotos, kort m.m. Teksten er velskrevet, men ikke helt let læst. Bogens udgangspunkt ifredsvilkårene adskiller den fra andre historiebøger om emnet i bb., der i højere grad skildrer Weimarrepublikken som arnested og vækstgrundlag for nazismen. Bogen er forsynet medindholdsfortegnelse, person- ogstedregister og tidstavle, men ingen billedfortegnelse. I serien udsendes af samme forfatter en bog om nazisternes Tyskland. Selvlæsning fra ca. 13 år. Evt. også forvoksenafdelinger.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Karsten Strauss (skole)

d. 18. dec. 2018

Der var mange grunde til starten af 1. verdenskrig, samt 2. verdenskrigs udbrud. Denne bog giver nogle af svarene samt opstiller en del ubesvarede spørgsmål omkring 1. verdenskrig. Afhovedafsnit kan nævnes: Tysklands sammenbrud i 1918, fredens vilkår, krigens regning, resultaterne af krigen, det nye Tyskland samt et afsnit om magtforholdene i Europa efter 1. verdenskrig. Bogener særdeles velskrevet og går virkelig i dybden med mange af de problemer der var fremherskende i Europa mellem 1918 og indtil 1933. I sammenligning med øvrige bøger om samme emne, kan det nævnesat denne belyser emnet på en anderledes og mere dybtgående måde, således at eleverne virkeligt får et grundigt indblik i problemstillingen. Da bogen på en seriøs og saglig måde beskriver defaktiske forhold vil den givetvis vække interesse hos eleverne i de ældste klasser i folkeskolen, som vil få et meget fint indblik i de forhold, der rent historisk var til stede i tiden mellem 1.og 2. verdenskrig. Bogen villigeledes kunne bruges i historie- og samtidsorientering i overbygningen. Den er skrevet i et let læseligt sprog, rigt illustreret med fotos. Der erindholdsfortegnelse, person- og stedregister samt en tidstavle.