Antologien indeholder tretten nye fortællinger af kendte danske digtere. Samlingens titel er hentet fra et Paulus citat, fra dengang han bad efeserne om ikke at lade solen gå ned over vreden og ikke give plads til djævelen. Bogens redaktør, Vagn Lundbye har bedt de tretten digtere om at skrive hver en novelle med føromtalte ord som udgangpunkt og inpirationskilde. Det har de så gjort - hver på deres måde. Pauli ord bliver kunstnerisk bearbejdet, og skønt de tretten historier stilistisk og indholdsmæssigt er meget forskellige, er de alle vellykkede og substansfyldte. Vagn Lundbye, som også har skrevet forordet, har selv begået en medrivende og spændende fortælling: "Dødeordet" med en nærmest magisk pointe. Svend Åge Madsen har valgt en humoristisk form i sit bidrag: "Vreden gudinde." Ib Michael skriver i sin poetiske og rørende beretning: "Nat og dag" om mødet med en ung og forelsket sjæl. Samtlige noveller fortjener bestemt at blive nævnt, men det tillader pladsen jo ikke. Derfor vil jeg nøjes med tilsidst også at fremhæve Arthur Krasilnikoff: "Drab på delfiner." Den er er rigtigt uhyggelig og rammer emnet om solen, vreden og det djævelske klokkerent. Velskrevet, letlæst og masser at tænke over.