Bøger / skønlitteratur / digte

Lad der blive hund!


Beskrivelse


Digte som er skrevet til et udvalg af Jørgen Haugen Sørensens tegninger, der blev vist på en udstilling i Restaurant Gl. Mønt i 2007.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2008

af

af

Steffen Kronborg

d. 19. sep. 2008

Lad der blive hund kan ses som en lille udsøgt specialitet for yndere af de to ophavsmænds kunstneriske verdener.

I 2007 redigerede Merete Pryds Helle et fyldigt udvalg af Jørgen Haugen Sørensens dagbøger i forbindelse med en udstilling på Statens Museum for Kunst. Den rigt illustrerede samling dagbogsnotater indeholdt bl.a. de 14 billeder i Lad der blive hund, og billederne optrådte også i nr. 26 af tidsskriftet Spring. Tidsskriftet rummede samtidig Merete Pryds Helles 23 korte tekster, skrevet til en udstilling af billedkunstnerens værker på Restaurant Gl. Mønt i 2007. Digtene i den lille samling er altså skabt til allerede eksisterende billeder og har vel også mest karakter af associationskæder i tilknytning til et af Haugen Sørensens kernemotiver, hunden. Hunde, fisk, ler, blod og kastanjer er nogle af de genkommende motiver i Merete Pryds Helles digteriske univers, som snarere lever i kraft af ordenes suggestive kraft og sætningernes indbyggede rytme end i kraft af digtenes udsagn.

Lad der blive hund er Merete Pryds Helles første selvstændige lyrikudgivelse. Forfatteren har dog tidligere udfoldet sig som lyriker, netop i forbindelse med tekster til Haugen Sørensens billeder.

Lad der blive hund er en lille udgivelse, både af omfang og indhold. Det er interessant at læse prosaisten Merete Pryds Helles digte, men jeg synes ikke, at udgivelsen føjer meget nyt til hverken forfatterskabet eller til billedkunstnerens univers.



Informationer og udgaver