Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Kvinde med pinde : den store stygge strikkebog


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 2005

af

af

Lone Fosdal

d. 22. nov. 2005

Debbie Stoller er en af dem der har opdaget glæden ved at strikke. Hun startede strikkeklubben "Stitch'n Bitch" i New York. I forbindelse med den danske udgivelse søges der startet Kvinde med pinde-klubber i Danmark. Bogen er både den korte personlige historie om at blive hooked, en grundbog i strikketeknik, vejledning i oprettelse af strikkeklubber og endelig 40 forskellige opskrifter. Gode vejledninger i strikningens grundprincipper og mange tips, her er også noget at hente for den rutinerede. I overskrifterne er der masser af ordspil, teksten kan sine steder virke lidt sludrende; men man overgiver sig. Bogen er flot fordansket, både tekst og indhold. Vejledningerne er tilpasset en dansk strikketradition; indhold, adresser m.v. henviser til danske steder. Foruden strikkeopskrifter er der en syet strikkepose og strikkepindeholdere. Strikkeopskrifterne bringer ikke meget nyt, bortset fra en strikket rygsæk; det er strik til kvinder/unge piger. I mange nye strikkebøger spindes der en ende over det at strikke og over de enkelte modeller. Debbie Stoller tager prisen, på den gode måde. Der fortælles engageret og levende. Layoutet har et strejf af hønsestrik over sig, der bruges tegninger og tonede fotos i orange/rødlige toner. Alle modeller præsenteres dog på farvefotos. Bogen henvender sig til dem i den yngre generation der har taget strikningen til sig som livsstil.