Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Kunst på en time : 40 kreative ideer. Bind 1


Beskrivelse


Beskrivelser til at lave bl.a. origami, collager, papirklip og tegninger og malerier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2009

af

af

Lene Kristiansen

d. 19. juni 2009

Forfatteren er folkeskolelærer med billedkunst som fag, og selvom bogen på bagsideteksten angiver målgruppen som inspirationsbog for alle mellem 10 og 100, tror jeg udvalget og formen begrænser anvendelsen til dem, hvor tiden er vigtigere end kunsten.

Bogen er ment som inspirationsbog med "kreative opgaver" - 40 ideer indenfor tegning, klip, maleri og papirfoldning mellem hinanden. Ideerne er enkle og kan, som lovet i titlen, laves på 1 time. Langt de fleste ideer er set før, collager, æskefoldning, papirklip, farvelægning af fotos, folde-ud-kort mv., og hver af de 40 ting beskrives over et opslag med fotos, en materialeliste og en kort, punktopdelt fremgangsmåde. Ideerne dækker en række teknikker, uden at det dog fremhæves. Der er et par stavefejl og nogen henvisninger til bl.a. Carl Henning Pedersen, Asger Jorn, Kobragruppen og Andy Warhol uden yderlige forklaringer og sammenhæng.

Der findes mange hobbybøger og billedkunstbøger, og denne føjer ikke noget nyt til de eksisterende. Britta Aagaard Thorlann har tidligere skrevet Tegn og mal i billedkunst, 2008.

40 kreative ideer af materialer, de fleste har. Børn og familier synes at være målgruppen, men formen gør, at jeg først og fremmest ser den som mulighed for at genoptage velkendte teknikker og ideer blandt billedkunstlærere som forfatteren selv.