Bøger / faglitteratur

Kunst : kultur & civilisation


Beskrivelse


Elith Bjarne Olsen (f. 1946) gengiver 15 af sine billeder malet i perioden 1967-2005. Billederne beskrives, analyseres og sættes ind i en personlig, historisk, kunstnerisk og psykologisk sammenhæng.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juni 2006

af

af

Conni Boll Christensen

d. 22. juni 2006

Forfatteren har tidligere udgivet 4 bøger, der alle belyser begreberne kultur og civilisation fra forskellige indfaldsvinkler fx kunst, historie, filosofi, religion og økonomi. Forfatteren, som er overlæge, har i knap 40 år beskæftiget sig med samfundsforhold og malet figurativ og nonfigurativ kunst. Det er disse billeder, der undersøges og tolkes i bogen med det formål at undersøge om "de er med eller uden ægte samhørighed med de grundlæggende værdier som har været under udvikling i menneskeslægtens historie: Frihed, Lighed og Broderskab." (citat fra forordet). I kronologisk orden gengives 15 billeder fra perioden 1967-2005. Billederne beskrives, analyseres og sættes ind i en personlig, historisk, kunstnerisk og psykologisk sammenhæng. Det fremgår ikke hvem, der foretager analyserne. Mit gæt er forfatteren selv. Afsluttes med 19 tekstsiders civilisationskritik, hvor forfatteren skitserer, hvordan kunsten og kulturen indeholder modtræk til vor tids grå civilisations vej mod menneskeslægtens mentale selvmord, hvor laveste fællesnævner sætter dagsordenen og veluddannede og eksperterne nedsættende kaldes smagsdommere. Med kunstværker og skarpe meninger på et højt abstraktionsniveau præsenteres låneren for et partsindlæg i samfundsdebatten. Kan anvendes som forfatterens øvrige bøger.