Tredje - og næppe sidste - femikrimi af Sara Blædel (f. 1964), og den skal nok blive lige så efterspurgt som Grønt støv (2004) og ikke mindst Kald mig prinsesse (2005). Krimierne kan læses hver for sig, men det er en fordel at læse dem i rækkefølge for at følge udviklingen i den 37-årige hovedpersons, kriminalassistent Louise Rick, privatliv. Louise er ansat ved Drabsafdelingen på Københavns Politigård, men er netop blevet udlånt til Rejseholdet. I Holbæk findes liget af en ung pige af anden etnisk baggrund, og Rejseholdet, det lokale politi og pressen hælder mod at mene, at der er tale om æresdrab. Man følger Louise og hendes makker Kim i efterforskningsarbejdet, der er ved at gå helt i stå, da den unge piges veninde findes brutalt myrdet, og der viser sig en åbning. Louises journalistveninde Camilla dækker sagen, og som læser bliver man ikke alene involveret i politiarbejdet, men også i Louise og Camillas privatliv. Nogle læsere hader det private aspekt i krimier, som kvindelige krimiforfattere har tilføjet genren de sidste år. Endnu flere læsere elsker det, og Blædel vil givetvis igen toppe på reserveringskøerne. Beskrivelserne af personer og miljøer er ikke af den underforståede slags, men som helhed er det en velfungerende og spændende dansk krimi med umiddelbart genkendelige elementer, og alle læsere af fx Elsbebeth Egholm vil også nyde Kun ét liv

.