Bøger / faglitteratur

Kultur og etnicitet på arbejde : professionelt arbejde i det flerkulturelle samfund


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2010

af

af

Søren Brunbech

d. 22. juli 2010

Antologien henvender sig primært til studerende og undervisere på professionsuddannelserne.

Antologiens 15 artikler beskæftiger sig praktisk og teoretisk med etnicitet og uddannelsesspørgsmål. Der diskuteres begreber som "multikulturalitet", racisme, flerkulturel pædagogik og interkulturel kompetence som en dimension i professionsudviklingen, og der er en beskrivelse af erfaringerne fra en række konkrete projekter og initiativer der skal fremme integrationen i professionsuddannelserne. Hovedparten af forfatterne er forskere tilknyttet Center for Globalisering og Regionalisering ved VIA University College. De fleste bidrag er på et ret højt fagligt niveau. Der er litteraturhenvisninger efter de enkelte artikler.

Interkulturel pædagogik, 2006 indeholder 11 artikler og har samme emneområde og målgruppe. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn, 2010 retter sig mod professionelle i daginstitutionerne og Thomas Gitz-Johansens Den multikulturelle skole - integration og sortering, som titlen siger, mod skolen.

En antologi med artikler om faglige problemstillinger og krav til kompetencer hos professionelle i det flerkulturelle samfund. Målgruppen er primært professionsuddannelserne, hvor bidragene må forventes at indgå i undervisningen.



Informationer og udgaver