Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Kulkul & Molokolok


Beskrivelse


Billedbog efter et eventyr om de to dovendyr Kulkul og Molokolok, som er så dovne, at de slet ikke opdager, at Kulkul bliver spist af en slange.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2004

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 6. jan. 2004

Billedbog, som først er udgivet i Frankrig af en forfatter/illustrator, som ikke tidligere har været præsenteret i Danmark. Det er en æstetisk og smuk billedbog med en speciel og meget gennemført farvelægning i grønne, okker og sartgule nuancer trukket op med fed sort. De grafisk gennemtænkte og rolige billeder har en lodden effekt på grund af skraveringer, og teknikken kunne delvist ligne fedtfarver, uden jeg dog helt kan afgøre det. Hvert billede har en flosset kant og er lagt på en brun baggrund, som giver en ret lækker virkning. Selve historien bygger på et folkeeventyr om de to dovendyr Kulkul og Molokolok, som er så dovne og sløve, at de overhovedet ikke opdager, at en af dem først bliver slugt af en pytonslange, som så bliver ædt af en krokodille, som bliver dræbt af en flodjaguar, som til sidst møder sin skæbne i form af en indianer. Han bliver noget overrasket, da han langt inde i diverse maver finder et levende og upåvirket dovendyr, som roligt lunter hen til sin ven for at sløve videre. Bogens tekst er sat i små kapitler og er meget kortfattet og barberet ind til benet. Oplæsning for børn mellem 4 og 8 år.