Bøger / faglitteratur

Krudthunden og andre jagtfortællinger


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2001

af

af

Jens Bråten

d. 4. dec. 2001

Forfatteren er sognepræst på Fyn og har skrevet to bøger med egne jagtoplevelser, nemlig Med krudt og messehagel (1994) og Kirke, krudt og kragetæer (1995). Den nye bog består af 19 afsnit i næsten novelleagtig form, hvor jagtoplevelser, jagtglæde og naturoplevelser er faste ingredienser. Med varme og humor skildres f.eks. pürschjagt i Sverige, hjortejagt i Skotland, bukkejagt i Danmark, en tilsyneladende anskudt Mercandia-færge, jagt i Polen og jagten på et undsluppet løvelignende dyr på Fyn. I bogen er der ligeledes en række portrætter af præstens jagtkammerater. Forfatteren vender ofte tilbage til sin præstegerning, og han skildrer med et skævt smil de mange samvittighedskvaler, der er mellem at passe præsteembedet kontra jagtinteressens omfang og magnetiske tiltrækningskraft Man er således i godt selskab med såvel Vorherre som Diana under et par timers læsning!.