Bøger / faglitteratur til børn / billedbøger

Kroppen


Beskrivelse


Billedbog om forskel på mennesker, drenge og piger, hud og hår, knogler og muskler, lunge og hjerte, hjernen, sanser, fordøjelsen, søvn, kropsreaktioner, renlighed, skrammer, sygdomme, vækst samt formering.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juli 2003

af

af

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 21. juli 2003

Sød og charmerende billedbog om den menneskelige krop set med børneøjne. I en let tilgængelig form forklares næsten alt hvad der er nødvendigt at vide om kroppen for børn mellem 5 og 8 år. Bogen kommer ind på mange forskellige emner bl.a. navnene på kroppens dele, kønsforskelle, knogler, hjernen, sanserne, fordøjelsen, renlighed, formering, søvn og skrammer. Alle emner gennemgås i tekst og illustrationer over et dobbeltopslag. Dette er desværre ikke altid nok, hvorved gennemgangen af nogle emner bliver for kortfattet og overfladisk. Bogens illustrationer er tegnet i en glad streg og tilsat megen humor. Illustrationerne indeholder mange relevante detaljer og sjove indfald, som vil fange målgruppen og danne baggrund for mange samtaler. Bogen besvarer mange af de spørgsmål 5-8-årige tumler med og giver samtidig inspiration til nye spørgsmål. Bibliotekerne har efterhånden mange bøger om kroppen. Denne bog vil passe fint ind i samlingerne ved siden af andre gode bøger som Den lille kropsskole (02/12) og På opdagelse i kroppen (02/30).