Bøger / faglitteratur

Kritiske perspektiver på national- og naturparker


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juli 2012

af

af

Søren Møller

d. 30. juli 2012

For den videregående interesserede i især danske naturforhold.

Folketinget vedtog i 2007 "Lov om nationalparker", og etablerede parker i Mols Bjerge, Thy og Vadehavet. Og flere arealer er på vej. Begrebet kan lede tankerne hen på mange ting, men indbyggerne er ikke flyttet ud af området og erstattet med ulve og urokser. Efter loven er formålet bl.a. at bevare og forøge områdernes naturværdier og formidlingen. Skrevet af 12 professorer og andre akademikere inden for geografi, natur og samfundsfag, fra danske, norske og svenske universiteter. Med udenlandske og især danske naturparker som eksempler beskrives en række af de natur- og samfundsmæssige fordele og ulemper, der kan opstå. Nogle af forfatterne skriver om turismen, folkesundheden og nogle af de idégrundlag, som parkerne kan skabes ud fra. Mange litteraturhenvisninger til danske og udenlandske bøger, rapporter og tidsskriftartikler. Illustreret med farvefotos af landskaber, dyr og planter.

Der er ikke før udgivet en lignende samling artikler om de danske nationalparker, der så indgående analyserer emnet i samfundsmæssig og ideologisk sammenhæng. De fleste læsere vil søge vejledning på alment niveau i fx Stoltzes Danmarks nationalparker, 2010, eller enkeltvis om de tre eksisterende parker i Naturhistorier fra Nationalpark Mols Bjerge, 2009, Naturen i Nationalpark Thy, 2010, og Nationalpark Vadehavet, 2012.

12 artikler om danske og udenlandske nationalparker set i bred natur- og samfundsmæssig og ideologisk sammenhæng.



Informationer og udgaver