Bøger / faglitteratur / biografier

Kristian Hildebrandt


Beskrivelse


En præsentation af kunstneren Kristian Hildebrandt (f. 1924) og hans værker. Hildebrandt arbejder især med sømfigurer, hoveder i træ med rav og tegninger der er en blanding af naivistisk kunst, folkekunst & outsider kunst.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2009

af

af

Sanne Caft

d. 15. dec. 2009

Kunstbog om den jyske kunstner Kristian Hildebrandt, der er født i 1924. Bogen vil interessere dem, der har lyst til at vide mere om hans liv og værker og er en fin introduktion til hans kreative univers.

Kunstbøger står på to ben: gengivelse af værkerne og de tekster, der ledsager dem. I denne er værkerne fint gengivet i tydelige fotos, der er suppleret med fotos af kunstnerens hjem, der er proppet med egne kunstværker, bøger og lign. Fotoene er fine og mange kunstværker præsenteres fritskrabet og fremtrædende på siderne. Teksterne falder i 4 afsnit: Else Marie Bukdahl "Kristian Hildebrandts forunderlige skatkammer", Lars-Erich Stephansen "Den nysgerrige mand med de gode øjne", Marie Benthe Norheim "En personlig opplevelse av Kristian Hildebrandt og hans kunst" samt Marianne Ilkjær "Jeg er ikke naivist". Sammen giver de en bred introduktion til kunstneren og placerer ham i spændingsfeltet mellem naivistisk kunst, folkekunst & outsider kunst. Sprogtonen er forskellig i de fire afsnit, men alle er lette at læse og gå til, uden af den grund at blive tandløse.

Der findes kun få avisartikler om Hildebrandt. Dette er den første bog om ham.

Kristian Hildebrandt skaber sømfigurer og hoveder i træ med rav og dimser på, tegninger og meget andet. Denne bog præsenterer som den første hans kunstneriske univers og produktion. En sort forside med et billede af hans værksted åbner for et væld af fotos af hans værker samt informative artikler om kunstneren. For kunstinteresserede.


Kunstmagasinet Janus

2010, nr. 1

af

af

Bjarke Regn Svendsen

2010, nr. 1