Bøger / faglitteratur til børn

Kristendom


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2009

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 28. sep. 2009

Bogen indgår i serien Religionsatlas, som også indeholder udgivelser om buddhisme, islam og jødedom. Serien henvender sig til unge fra 14 år og kan anvendes som supplement til undervisningsmaterialer eller i forbindelse med opgaveskrivning i faget kristendomskundskab.

Bogen er bygget op over samme skabelon som seriens øvrige titler med seks kapitler, som præsenterer os for kristendommen og dens udbredelse for dernæst at følge forandringerne i udbredelsen frem til nutiden set i et historisk og ideologisk perspektiv. Som serietitlen antyder er kortmaterialer bogens omdrejningspunkt. Derfor indeholder alle opslag også et kort, der illustrerer grundtekstens pointer. Disse kortmaterialer er overskuelige, nemme at forstå og gode at anvende i forbindelse med både undervisning og opgaveskrivning. Bogen indeholder desuden en god tidstabel og nogle oplysende faktabokse og tabeller.

Kristendommen er et emne, som man ikke kan komme i dybden med på 48 sider. Denne bog kan derfor ikke stå alene, men bør suppleres med nogle af de mange andre udgivelser og undervisningsmaterialer om emnet. Bogen fungerer dog rigtig godt som en hurtig indføring i emnet.

Kronologisk opbygget bog om kristendommen, som følger troen fra sin begyndelse og frem til nu, suppleret med illustrative kortmaterialer.