Bøger / faglitteratur til børn

Krigere


Beskrivelse


Lær om 10 forskellige krigere og deres udstyr og våben - fra stenalderen til korsfarertiden fx nordiske vikinger og franske tempelriddere. En spændende fagbog med flotte tegninger til de 8-11-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2023

af

af

Henriette Camilla Jensen

d. 3. mar. 2023

Lær om 10 forskellige krigere og deres udstyr og våben - fra stenalderen til korsfarertiden fx nordiske vikinger og franske tempelriddere. En spændende fagbog med flotte tegninger til de 8-11-årige.

I "Krigere" kan læses om 10 forskellige krigere og deres våben: Egyptiske krigere med bue og pil, græske hoplitter med spyd, persiske udødelige med spidse økser, romersk legionær med skjoldet testudo, krigere fra Kartago med krigselefanter, nordiske vikinger med ringbrynje, britiske langbuemænd, franske tempelriddere der beskyttede kristne, mongolske horder på heste og japanske samuraier med katana-sværdet. I "Flere krigere" kan læses om 10 andre krigere og våben: Spansk musketer med gevær, aztekernes jaguarkriger med køller, britisk rødjakke med musket, afrikansk zulukriger med spyd, fransk husar med sabel, maori-kriger fra New Zealand, sioux-indianer fra Nordamerika på heste, amerikansk blåjakke med riffel, tyske stormtropper og russisk kampvogns-fører. Der er tegninger af alle krigerne og deres udstyr, og bagerst i bøgerne er vejledning til de voksne om at støtte børnene i læsningen. Forfatteren er uddannet historiker og har udgivet flere bøger på norsk.

Det er gode bøger om et interessant emne. Der er imponerende mange informationer i de korte og overskuelige tekster, og tegningerne er både sjove og flotte.

Mange af krigerne indgår også i Kristian på sporet af - krigere, men den er sværere at læse.