Bøger / faglitteratur til børn


Beskrivelse


Soldater fra hæren, luftvåbenet og flåden deltager i krig. De bruger mange forskellige våben og angriber hinanden på mange forskellige måder. Læs også om soldater i de to verdenskrige, om borgerkrige, børnesoldater, FN og meget andet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2011

af

af

Jesper Holtoug

d. 5. maj 2011

En god og vigtig udgivelse i serien De små fagbøger om et stort og kompliceret tema. Velegnet til faglig læsning, emnearbejde samt tilfredsstillelse af almindeligt videbegær hos børn i alderen 7-11 år. Serien behøver næppe særlig foromtale, da den gennem mange år og mange udgivelser har slået sit navn fast.

På blot 36 sider føres læseren vidt omkring emnet: krig. Indledningsvis behandles emnet generelt og historisk og herefter beskrives forskellige former for krig og krigsførelse. Således introduceres begreber som krig mellem lande, krig mellem religioner , borgerkrig samt kold krig. Endelig beskrives de to store verdenskrige og Danmarks rolle heri særskilt. Afslutningsvis omtales FN og de store nødhjælpsorganisationer samt begrebet: børnesoldater. Illustrationerne veksler mellem doku-fotos og ældre malerier - fint og forklarende.

Der findes mange børnefagbøger om krigsførelse, men stort set ingen, der ligesom denne, behandler emnet så bredt, klart og overordnet.

En god og særdeles relevant udgivelse - ikke mindst i lyset af, at Danmark i snart mange år har været en krigsførende nation. Kort, enkelt og absolut sobert behandles det mildt sagt komplicerede tema, så det er til at forstå.


Børn & bøger

Årg. 64, nr. 7 (2011)

af

af

Knud Loft Rasmussen

Årg. 64, nr. 7 (2011)