Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Krig og kolde fødder


Beskrivelse


Gennem fem forskellige 12-13 årige børn beskrives dagligdagen med dens små og store glæder og sorger under besættelsestidens sidste år i en større dansk provinsby.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. dec. 1996

af

af

Flemming Dehn (skole)

d. 11. dec. 1996

Danmark i april 1944. Vi er i en stor dansk provinsby, og fire år med den tyske besættelsesmagt har sat sit præg. Nogle vil nok allerede nu sige: Endnu en skønlitterær bog om den tid. Kan der fortælles mere med det hele set i bagspejlet? Er den mørke farve blevet lysere, var Danmark nationen med de mange, som kæmpede osv.? Ja, der kan stadigvæk fortælles, og Tove Holdes̀ fortælleevne er det en fornøjelse at møde, og hendes nuancerede billede af datidens Danmark er flot, rammende og afstemt. Vi følger 5 børn i 1.mellem og deres forældre. Det bliver et møde med småborgerligheden, modstandsmanden, luderen, fattigdommen og faderen, som nyder tilværelsen som Schallburgmand. Men det er også et møde med en barsk og tåbelig skoletilværelse og den stille rejse mod og indblik i de voksnes mystiske privatliv. Det er nogle meget stærke portrætter, Tove Holde viser frem, og hun får skabt en levende roman, som det nok er værd at beskæftige sig med. Velegnet til fælleslæsning og samarbejde med historiefaget. Selvlæsning fra 12-13 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. dec. 1996

af

af

Irene Aagaard

d. 11. dec. 1996

Børnebog delvist baseret på forfatterens egne erindringer fra besættelsen som stor pige i Århus. Handlingen er henlagt til en større dansk provinsby og udspiller sig i løbet af krigens sidste år frem til befrielsen. Historien beskriver hverdagslivets store og små problemer set gennem fem forskellige 12-13 årige børns øjne. Alma er datter af middelklasseforældre, Josefine er datter af en enlig mor, Niels Jørgens far er gået under jorden, Johan kommer fra en fattig familie med mange børn og Roberts far sympatiserer med nazisterne. På trods af børnenes vidt forskellige sociale baggrund holder de alligevel sammen og hjælper og støtter hinanden. De fem børn er naturligvis optaget af krigen med sabotage, bombninger og mangel på mad og andre dagligvarer, men de har også den for alderen typiske selvoptagethed, hvor man beskæftiger sig med det modsatte køns mysterier, forelskelse, kærlighed og alt det der med sex. Bogen rummer ikke de store litterære kvaliteter, men dens force er, at den giver en god miljøbeskrivelse i et tidstypisk og dagligdags talesprog. Kan læses fra 11-12 år.


BUM

Årg. 15, nr. 1/2 (1997)

af

af

Svend Engelbrechtsen

Årg. 15, nr. 1/2 (1997)


Børn & bøger

Årg. 50, nr. 2 (1997)

af

af

Dorte Roholte

Årg. 50, nr. 2 (1997)


Berlingske tidende

d. 7. jan. 1997

af

af

Anne Marie Gregersen

d. 7. jan. 1997