Bøger / faglitteratur / opskrifter

Koushi's engle : engle med og uden garn


Beskrivelse


Vejledning i at strikke 24 meget forskellige engle. Englene består alle af samme 3 grundelementer; en kjole, et hoved og et par vinger. Med korte afsnit om engle i den kristne tradition, islam, østens kulturer, kunsten og den spirituelle verden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2015

af

af

Rikke Bruun

d. 13. okt. 2015

Er man til engle får man her muligheden for at strikke dem i alle afskygninger. Bogen henvender sig til erfarne strikkere, men nybegyndere kan også være med til nogle af englene.

Bogen indeholder 24 strikkede engle, som alle bygger på de samme 3 grundelementer; en kjole, et hoved og et par vinger. Disse tre grundelementer kan varieres i det uendelige ved at bruge forskellige teknikker, farver og garner samt forskelligt pynt såsom perler eller glimmer, hvilket giver den enkelte strikker mulighed for at designe sine egne engle. Koushi har her lavet engle som Ufonia, Pianista, Yvonne (fra Olsen-Banden), Laluna og Santa Christa, og som hjælp til de skrevne opskrifter har han til seks af englene lagt små videoer op på sin hjemmeside www.swagknit.dk. Spredt rundt i bogen er små tekster om engle fx i den kristne tradition, islam, kunsten og den spirituelle verden. Koushi Radhakrishnan deltog i TV-syds Den Store Strikkedyst i 2014, som den eneste mandlige deltager, og han blev efterfølgende vært for 2. sæson.

En lidt anderledes strikkebog, hvis engle nok skal skabe smil og glæde.

Der kommer et væld af strikkebøger, men ikke mange af dem er skrevet af mænd. De to nordmænd Arne og Carlos har udgivet en række bøger, og nærværende bog minder lidt om StrikkedukkerJulekugler, 2012 og Julekugler, 2011Der kommer et væld af strikkebøger, men ikke mange af dem er skrevet af mænd. De to nordmænd Arne og Carlos har udgivet en række bøger, og nærværende bog minder lidt om Strikkedukker, 2012 og , 2011.