Bøger / faglitteratur

Kontraktstyringens hvad og hvordan


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2005

af

af

Lone Thaarup

d. 27. jan. 2005

Bogen om kontraktstyring i den kommunale organisation fremstår som en overskuelig og nyttig vejledning i emnet. Kontraktstyring er i hastig vækst, det skønnes således, at ca. 40% af landets kommuner deltager i større eller mindre omfang. Den foreliggende bog er meget positiv overfor dette nye værktøj - der stilles således næsten ingen kritiske spørgsmål, men der tales meget begejstret om større selvbestemmelse, større valgfrihed og gennemsigtighed. Det præciseres flere gange, at kontraktstyring ikke betyder en egentlig, juridisk bindende kontrakt, men i højere grad en aftale mellem 2 parter, med politikerne eller direktionen på den ene side og så institutions- eller afdelingslederen på den anden. I bogens 1. afsnit fremfører borgmester Bjørn Dahl, Roskilde KLs synspunkter, mens de øvrige 4 indlæg i antologien er overladt til kontraktholdere fra forskellige kommunestørrelser og forvaltningsdo. Det fremgår, at man generelt betragter kontrakten som et godt dialog- og prioriteringsredskab, men at man også skal være opmærksom på, at kommunens sammenhængskraft kan svækkes, hvis/når de enkelte institutioner kører solo. Alt i alt en fornuftig og praktisk vejledning med gode råd og dåd til arbejdet med den lokale version af dette styringsværktøj.



Informationer og udgaver