Bøger / faglitteratur

Konstantinopels fald : slaget mellem islam og vesten


Beskrivelse


Beskriver bl.a. de komplicerede politiske forhold der lå bag belejringen af Konstantinopel i 1453, det byzantinske riges ingeniørkunst og militærtekniske kunnen samt de dramatiske begivenheder, der efter 54 dages belejring førte til byens endelige fald.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2013

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 15. aug. 2013

Velskrevet skildring af Konstantinopels belejring og fald i 1453. Kan læses af alle voksenbibliotekets historisk interesserede lånere. Til opgaveskrivning på gymnasieniveau.

Engelske Roger Crowley oversættes for første gang til dansk med denne bog. Crowley er uddannet historiker fra Cambridge, og nogle af hans bøger om middelhavslandenes historie haves på danske biblioteker. Osmannerriget havde i 1400-tallet ekspanderet langt op i Balkan, og det tidligere så store byzantinske rige var voldsomt presset. Roger Crowley beskriver de komplicerede politiske forhold, der gjorde byens position særlig udsat i 1453, hvor den også endelig faldt efter 54 dages belejring. Den imponerende ingeniørkunst og militærtekniske formåen beskrives spændende, ligesom de mange dramatiske begivenheder under den lange belejring og efter byens fald er levende og godt fortalt. Bagerst i bogen er der et fyldigt register. Forlagsarbejde, korrektur og oversættelse er eksemplarisk udført, og som læser føler man sig i sikre hænder.

I tidsskrifter som Alt om historie eller Sfinx kan man finde artikler om Konstantinopel, der ellers er noget sparsomt beskrevet på dansk. Kjeld Mazanti Sørensen udgav i 2006 Byzans : mellem sultan og pave, og i 1999 udkom Rudi Thomsens Byzans : middelalderens Romerrige.

Denne velskrevne historiebog kan bruges bredt og udfylder et hul i den danske bogbestand.


Jyllands-posten

d. 20. aug. 2013

af

af

Gerhardt Eriksen

d. 20. aug. 2013


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 199 (2013)

af

af

Christian Bo Bojesen

Nr. 199 (2013)