Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Kongens staldknægt


Beskrivelse


Næsten 14-årige Thea er adopteret og søger sine rigtige forældre. I drømme og under hypnose genoplever hun et tidligere liv som uægte datter af Christian IV, og forklædt som stalddreng kæmper hun i trediveårskrigen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. apr. 2009

af

af

Elin Søborg

d. 3. apr. 2009

En omfattende og indimellem spændende roman for de ca. 12-15-årige om forelskelse og om at genopleve et tidligere liv og derigennem bl.a. en beskrivelse af livet som stalddreng og ryttersoldat i 1626 i trediveårskrigen under Christian IV.

Forfatteren er dansk debutant. Hun skriver i et ligefremt talesprog, ind imellem lidt omstændeligt i beskrivelserne af fx hestedressur og kampteknik, og ind imellem lidt usikkert grammatikalsk. Næsten 14-årige Thea har lige fundet ud af, at hun er adopteret, og samtidig med ønsket om at finde sine rigtige forældre får hun nogle voldsomme drømme, hvor hun forfølges af kampklædte mænd og dræbes. Under hypnose kommer hun tilbage til et tidligere liv, hvor hun er uægte datter af Christian IV og forklædt som dreng bliver staldknægt, sendes i krig og dør i et slag. Der er mange historiske facts, men Thea er ikke så troværdigt skildret, at man uden videre accepterer hendes dobbelte eksistens, og slutningen leder mest tankerne hen på nyere danske børneactionfilm.

Det dominerende tema er det historiske, tiden er beskrevet af bl.a. Wernstrøm, Camilla Gripe og Orla Klausen, men unge i kamp skal man til andre perioder, fx 1864 for at finde. Zimakoff har skrevet om sjælevandring, men genfødsel mindes jeg ikke at have set i bøger for målgruppen før.

En omfattende, flot researchet og indimellem spændende roman, der trods det barske emne nok bliver lidt for romantisk til at være troværdig både på det konkrete og det alternative niveau.


Berlingske tidende

d. 5. juni 2009

af

af

Mai Misfeldt

d. 5. juni 2009