Som en opfølgning af bogen om kong Christian d. 4. følger nu denne om kongens børn, hvoraf 15 blev voksne. Som forfatteren selv påpeger, blev det ikke den familiekrønike, han havde i tankernemen til en kort skildring af den udvalgte prins Christian, endnu kortere om andre af børnene og så ellers en bred skildring af Leonora Cristine og Corfitz Ulfeld og deres skæbne, skrevet pågrundlag af en omfattende læsning. Forfatteren skulle nok have givet bogen en anden titel, nu forventer læseren noget, som der kan komme en følelse af, man ikke helt får. Den er underholdende atlæse, men havde nok vundet ved en stramning. Der er lister over de kongelige børn, over historiske begivenheder, over litteratur, over det glimrende illustrationsmateriale og et omfattendenavneregister.