Bøger / faglitteratur

Kongeligt porcelæn 1820-1923 : blåmalet porcelæn fra Den Kongelige Porcelainsfabrik


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. jan. 2003

af

af

Jette Landberg

d. 10. jan. 2003

Et utrolig flot og grundigt værk om Den Kongelige Porcelainsfabriks blåmalede stel. Bogen er en stor præstation af den norske samler der tidligere har udgivet bogen Kongelig dansk : blåmalt porselen fra Den kongelige Porcelainsfabrik 1775-ca. 1820. Den udkom på norsk i 1998. Dette er en fortsættelse der beskriver de næste 100 år. En guldgrube for samlere idet bogen bl.a. indeholder et katalog over ca.1850 dele der var i produktion omkring 1923. Samtlige modeller er medtaget med numre og fotos og angivelse af alle blåmalere og deres mærker. Den første del er en historisk gennemgang af perioden med gengivelser af udkast, fotos, portrætter af malere og arkitekter. Perioden var præget af at alle genstande skulle laves i porcelæn, fx ure, tandbørsteholdere og petroleumslamper. Fra 20erne holdt man sig mere til det egentlige service.Vi får også en beskrivelse af den udvikling det musselmalede stel har gennemgået fra at være et kraftigt mønster til den svagere og mere udvandede tegning det havde i en periode. Guf for enhver samler; men også interessant læsning for os andre. Det er bare synd at forfatterens første bog ikke er udkommet i Danmark. Der findes et par bøger om de blåblomstrede stel men ingen så grundig som denne.